Junior Firpo ser ud til at forlade Barcelona denne sommer. I hvert fald forhandler Barcelona i øjeblikket med AC Milan. En lejeaftale med en indskrevet købsoption virker som det mest sandsynlige, skriver Marca.

LÆS OGSÅ: Medie: Konrad udlejes til Ligue 1-klub med købsklausul inkluderet

AC Milan har i lang tid givet udtryk for, at de ønsker at leje Firpo. Barcelona har derimod presset på for at få en permanent aftale i stand. Som tingene ser ud nu, er der dog størst sandsynlighed for et lejeophold.

De to klubber er endnu ikke nået til enighed om en aftale, men ifølge La Gazzetta dello Sport er forhandlingerne dog på et fremskredent stadie. Barcelona har angiveligt vist velvillighed til at justere deres krav.

En af de primære årsager til, at forhandlingerne skrider frem er, at Barca virker velvillige til at leje ham ud. Barcelona ønsker ganske vist at tjene penge på den tidligere Real Betis-back, men AC Milan vil ikke være forpligtet til at købe ham.

Den 24-årige forsvarer blev hentet til klubben i 2019, hvor han blev hentet med henblik på at give konkurrence til Jordi Alba. Han har dog ikke levet op til forventningerne, og nu vil Barcelona skrabe penge ind igen. Barca hentede ham selv i Betis for 18 millioner euro med yderligere 12 millioner euro i variabler.

LÆS OGSÅ: Klar til at sælge: Barcelona har sat prismærke på Umtiti

Forsvareren er en af de spillere, der af både Ronald Koeman og den sportslige ledelse ses som værende til salg. Han spillede kun 18 gange i 2020/21-sæsonen, hvoraf han kun startede inde i syv kampe.

author avatar
Nicolai Busekist