Det bliver rapporteret, at FC Barcelona må undvære deres midterforsvar Ronald Araujo i kampen mod Atlético Madrid. Han skulle angiveligt ikke være kommet sig ovenpå skaden, han pådrog sig i kampen mod Juventus.

LÆS OGSÅ: Forynget Barcelona: Yngste trup i ti år

Diario AS skriver, at han fortsat træner selv, og han ikke er klar til at vende tilbage.

Den 21-årige Ronald Araujo skiftede til Barcelona fra Boston River i 2017. Barcelona betalte blot 1,7 millioner euro for Araujo, og han står noteret for otte kampe for Barcelonas førstehold.

Barcelona har gjort ham til en permanent del af førsteholdet, hvilket har medført, at hans frikøbsklausul er blevet fordoblet. Det er samme situation, som man så med Ansu Fati.

LÆS OGSÅ: Video: Minder fra udekampene mod Atlético

Ronald Araujos kontrakt løber til 2023.