Den franske forsvarsspiller, der har skrevet kontrakt med Benfica, Jean-Clair Todibo, har sendt en meddelelse ud til alle Barcelonas fans, efter skiftet er blevet offentliggjort.
Barcelona bekræftede nyheden mandag, hvor de oprindeligt oplyste, at han har tilsluttet sig Benfica i to sæsoner på en lejeaftale. Siden er det dog blevet opdateret, at det kun er i 2020/21-sæsonen.
Todibo har gjort brug af de sociale medier til at sige farvel til de mange fans i Barcelona.
“Jeg vil gerne takke mine fans for den støtte, jeg har fået under hele min tid i klubben – fra underskriften af min første professionelle kontrakt til de sidste minutter på Camp Nou. Jeg vil også sende en tak til mine formidable holdkammerater. Det har været en fornøjelse og en drøm at spille for FC Barcelona. Tiden er kommet til at sige farvel, for at kunne fortsætte min udvikle og tage imod nye udfordringer som spiller. Jeg håber, vi ses meget snart. Tak alle sammen.”
Barcelona havde angiveligt forsøgt at sælge Todibo, for at kunne hente Eric Garcia fra Manchester City. Forsvareren bliver dog sandsynligvis stadig hentet til Barca, men det bliver først i slutningen af sæsonen på fri transfer.
I mellemtiden kan Todibo stadig ende med at skrive permanent under med Benfica. Hans lejeaftale inkluderer nemlig en købsoption på 20 mio. euro.