FC Barcelona er meget ivrige efter at forlænge med Ousmane Dembélé. Derfor har de givet ham et nyt kontrakttilbudet med en forhøjet løn.
Barcelona har endnu ikke opgivet at forlænge Dembélés ophold i klubben. Ifølge Mundo Deportivo har de har givet ham et nyt kontrakttilbud med en forbedret lønpakke.
LÆS OGSÅ: Barcelona er klar til at betale 446 millioner for Xavi-transfermål
Klubpræsident Joan Laporta havde i sidste uge et møde med franskmandens agent, Moussa Sissoko. Efter dette møde har klubbens ledelse besluttet at tilbyde Dembélé et tilbud med en højere løn.
Tilbuddet er blevet fremsendt, og den catalanske klub venter på svar fra franskmanden.
Angiveligt skulle dette være klubbens sidste tilbud. Hvis han ikke vil skrive under på det fremsendte kontrakttilbud, vil Barcelona i stedet indstille sig på, at han forlader klubben til sommer.
Ifølge Mundo Deportivo er Barcelona villige til at betale ham en årlig løn på 11,5 millioner euro. Det er dog kun 7,5 millioner euro, der er en fast løn. Resten af lønpakken vil være præstationsbetinget.
Accepterer han dette tilbud, står han til at tjene 55 millioner kroner om året med sikkerhed. Hvis han formår at udløse de forskellige bonusser i kontrakten, kan hans årsløn stige til intet mindre end 85 millioner kroner.
På trods af, at den catalanske klub har skruet op for lønnen, kan de alligevel ikke matche andre klubber.
Angiveligt har han fået et tilbud fra Newcastle United, hvori han er garanteret en årsløn på 108 millioner kroner. Hertil vil der også komme en række bonusser, der kan forøge hans årsløn yderligere.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil hente Atletico Madrid-stjerne næste år
Barcelona skulle have stillet et krav om, at de får svar på deres tilbud inden 1. januar 2022. Hvis ikke han har svaret på tilbuddet inden årsskiftet, vil Barcelona droppe forhandlingerne.