Barcelona har ikke opgivet endnu. De har planer om at genoptage forhandlinger med Braithwaite med et nyt tilbud.

Den spanske storklub har et stort ønske om at skille sig af med den danske angriber, men hidtil har de ikke haft held med dette.

LÆS OGSÅ: Barca vil hente Bernardo Silva: Her er prisen

Braithwaite har nemlig gjort det klart, at han kun er villig til at forlade Barcelona, hvis de catalanske giganter vil betale hans løn for den resterende del af hans kontraktperiode.

Det vil Barcelona meget gerne undgå, og de har derfor givet ham flere tilbud, men ingen af dem er blevet accepteret af danskeren.

Nu lyder meldingen fra SPORT, at de har planer om at sætte sig ved forhandlingsbordet igen, da de vil have en aftale i stand med den 31-årige angriber.

Der er dog intet, der tyder på, at den danske angriber har i sinde at gå på kompromis med sit krav.

LÆS OGSÅ: Flere klubber jagter Victor Nelsson

Vil Barca af med ham inden længe, bliver de derfor nødt til at sende ham ud ad døren med fuld løn.