Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona er meget desperate efter at skille sig af med løntunge spillere denne sommer. De har nemlig brug for at gøre plads i lønbudgettet til nyankomne spillere, men også til at sikre Messis forlængelse.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Umtiti kan ende i retten

Der er op til flere spillere, der har høje lønninger, som ikke får nok spilletid i klubben. Derfor ønsker den catalanske storklub at skille sig af med dem i dette transfervindue. En af dem, som de er ivrige efter at skille sig af med er Miralem Pjanic, skriver Marca.

Barcelona har allerede ophævet Matheus Fernandes’ kontrakt, ligesom Trincao er blevet lejet ud til Wolves i den kommende sæson. De har dog et stort ønske om også at få sendt Pjanic videre, selvom det kun er et år siden, at han ankom.

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo blev Pjanic i tirsdags informeret om, at han kan forlade klubben. Derudover er han også blevet informeret om, at han ikke er en del af Ronald Koemans planer for den kommende sæson.

Desuden skriver den spanske avis også, at Barcelona vil kunne mindske deres lønbudget med omtrent otte millioner euro om året, såfremt Pjanic forlader klubben. Det er selvfølgelig årsagen til, at de gerne ser, at han siger farvel denne sommer.

Til trods for, at han har fået tilbuddet om at forlade klubben kvit og frit, har han ifølge Marca endnu ikke givet besked til klubben om, hvorvidt han vil acceptere tilbuddet.

LÆS OGSÅ: Barcelona har udset sig 24-årig La Liga-spiller som Wijnaldum-alternativ

Ydermere skriver Marca, at den bosniske midtbanespiller i øjeblikket har til hensigt at blive i klubben. Der er dog forlydender om, at han er i færd med at undersøge sine muligheder, da han ønsker at have kort på hånden, inden han accepteret Barcelonas tilbud.