FC Barcelona har i lang tid været kædet sammen med hollandske Memphis Depay. Flere gange har det dog været nævnt, at hans ankomst afhænger af, hvorvidt Ronald Koeman har en fremtid i klubben eller ej.

LÆS OGSÅ: Efter knæoperation: Så lang tid kan Marc-Andre ter Stegen være ude

Nu bliver det dog rapporteret, at han under alle omstændigheder vil finde sin vej til den catalanske klub. Det skriver det spanske medie TV3, som ligeledes fortæller, at han til sommer vil skifte til Barca på en fri transfer fra Lyon.

Som nævnt, har det tidligere været nævnt i flere medier, at Depays ankomst ville afhænge af Koemans fremtid i klubben. Årsagen til dette skulle være, at det var den tidligere hollandske landsholdstræner, der skulle have bedt om, at den 27-årige angriber bliver hentet.

Meget tyder dog på, at Barcelona har ændret deres mening om Depay. Nu er det nemlig planen, at han hentes til klubben, uanset om det er Koeman, der sidder i trænersædet næste år eller ej.

TV3 rapporterer også, at Barca allerede er i direkte forhandlinger med Memphis. De mener også at vide, at de vil tilbyde ham en kort kontrakt, som potentielt vil indeholde en mulighed for forlængelse. Det handler sandsynligvis også om, at de ønsker at teste ham af, inden de tilbyder ham en stor kontrakt.

LÆS OGSÅ: Barcelona er en blandt fire klubber med interesse i Tottenham-profil

Den hollandske angriber har i denne sæson spillet 39 kampe for Lyon, hvor det er blevet til 22 mål og 10 oplæg.