Der har været mange rygter, men nu har Barcelona truffet en endegyldig beslutning om Memphis Depays fremtid i klubben.

I lang tid har der været tvivl om, hvorvidt Memphis Depay ville være at finde på Camp Nou, når der bliver taget hul på 2022/23-sæsonen.

– LÆS OGSÅ: Premier League-giganter tilbyder Christian Eriksen kontrakt

Da den spanske klub arbejder hårdt på at hente Lewandowski til klubben, har der været en del spekulation om, at det kunne få konsekvenser for den hollandske angriber.

Nu lyder det dog, at den catalanske klub har truffet en beslutning om Memphis Depays fremtid. Og i modsætning til, hvad mange havde forventet, har klubben besluttet sig for at beholde ham.

Ifølge SPORT har Barcelona ikke planer om at skille sig af med Memphis Depay denne sommer. Det vil kun være i tilfælde af, at der sker noget uventet, at et salg vil komme på tale.

Det kommer som en overraskelse for mange, at Barcelona har besluttet sig for at holde på Memphis, da hans spilletid har været begrænset, efter Ferran Torres og Pierre-Emerick Aubameyang er kommet til.

– LÆS OGSÅ: Nu er det slut: Dembélé afviser sidste kontrakttilbud

I og med, at man ikke vil sælge Memphis, men heller ikke har i sinde at opgive kampen om at hente Lewandowski, er den spanske klub nødt til at sælge andre spillere, for at få råd til købet.

author avatar
Nicolai Busekist