Ifølge journalist Marça Llorente, der skriver for Mundo Deportivo, har FC Barcelona besluttet sig at droppe at skrive kontrakt med Memphis Depay i januar. Det skyldes klubbens finansielle problemer.

LÆS OGSÅ: Midtbanespiller får debut for Barcelona

Den hollandske stjerne var ellers på vej til FC Barcelona allerede i det forrige transfervindue. Det blev der dog sat en stopper for, da de to klubber ikke kunne blive enige om en pris for Memphis Depay.

Depays nuværende kontrakt løber kun frem til juni 2021, men på trods af dette, var Lyon ikke villige til at sænke prisen. Barcelona kunne – som følge af deres dårlige økonomi – ikke tilbyde mere end 10 millioner euro. Lyon krævede dog minimum 15 millioner euro.

Depay var en af de to spillere, der var sat i stærk forbindelse med Barcelona. Den anden spiller var Eric Garcia. At den hollandske angriber ville havne i Barcelona har virket sandsynligt helt frem til nu. Det understreges især af, at Koeman har indrømmet, at han gerne vil hente Depay.

Derfor er han sandsynligvis også ærgerlig over, at det ikke bliver til noget, som planlagt. Da Gerard Pique er blevet skadet, er klubben nødt til at finde en dygtig forsvarer, eftersom den eneste forsvarer, der kan tage over er Clement Lenglet.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub overvejede stort bud på Romelu Lukaku

Det kan medføre, at der måske igen sættes skub i arbejdet med at få Garcia til klubben i januar. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil Barcelona sandsynligvis hente en forsvarer på en lejeaftale.