På det seneste har der været mange rygter om, at Barcelona ville skille sig af med Luuk de Jong. Nu har de besluttet sig for at beholde ham.
Hollandske Luuk de Jong har været en del af Barcelona-truppen siden sommer. Her blev han hentet på etårig lejekontrakt fra Sevilla, men der har været forlydender om, at hans ophold kunne blive forkortet.
LÆS OGSÅ: Xavi-transfermål var tæt på Barcelona: Nu blokerer træner hans skifte
Barcelona skulle nemlig have undersøgt mulighederne for at sende ham videre til en anden klub eller retur til Sevilla. Nu har piben dog fået en anden lyd, da den catalanske klub har besluttet at beholde ham.
I de seneste fire kampe har han gjort mere væsen af sig, og har formået at score tre mål. Det har resulteret i, at man nu har besluttet sig for at beholde ham på Camp Nou.
Den tidligere PSV-spiller var ellers rygtet væk fra Camp Nou i dette transfervindue, men ifølge Mundo Deportivo er dette nu blevet afblæst, da man vil beholde ham resten af sæsonen.
Angiveligt skulle beslutning være truffet på baggrund af hans seneste præstationer, men også det faktum, at Ansu Fati igen er blevet skadet. Skulle man også sende De Jong væk, ville det skabe stor mangel på angribere.
LÆS OGSÅ: Forsøger at hente konkurrence til Alba: La Liga-klub afviser bud på venstreback
For nylig gjorde Luuk de Jong også klart, at han selv ønsker at blive i Barcelona. I et interview sagde han lige ud, at han ikke ville flytte igen, og at han mener, at han har overrasket Xavi med sine præstationer i de seneste kampe.