FC Barcelona har i lang tid haft et godt øje til spanske Dani Olmo, og nu har de givet ham en garanti.

Den 24-årige Dani Olmo har i lang tid været på radaren i FC Barcelona. Xavi har et godt øje til ham, men faktisk var han også af interesse for klubben, da Ronald Koeman var træner.

Hidtil har det dog ikke været muligt for den spanske klub at hente ham, da finanserne ikke har været til det.

Det betyder ikke, at de har opgivet at hente ham, for ifølge Mundo Deportivo har de givet ham en garanti om, at de vil hente ham til Camp Nou.

Selvom de er ivrige efter at hente ham, bliver det dog ikke til sommer. Derimod har de informeret ham om, at de vil hente ham næste år.

Grunden til dette er, at han i 2024 vil stå uden kontrakt, da han har kontraktudløb i RB Leipzig. Dermed vil det være muligt for Barcelona at hente ham på en fri transfer.

author avatar
Nicolai Busekist