Den sportslige ledelse i FC Barcelona afholdt i sidste uge et møde i kontorerne på Camp Nou med Ilkay Gündogans agent. Det rapporterer Jose Alvarez fra El Chiringuito.
LÆS OGSÅ: Barcelona prissætter Dembélé: Det vil de have for ham
Selvom Manchester City-midtbanespilleren er åben over for et skifte til Barcelona, siges et sådant skifte at være ‘ekstremt vanskeligt’. Derfor kan det ikke garanteres, at samtalerne mellem Gündogans agent og Barcelona udmønter sig i noget konkret.
Den tyske Manchester City-spiller bliver af den catalanske storklub set som et alternativ til Georginio Wijnaldum. Derfor er der kommet et større fokus på tyskeren, efter at hollænderen besluttede at slutte sig til Paris Saint-Germain i stedet for Barcelona.
Hvorvidt der er hold i rapporten fra Jose Alvarez og El Chiringuito er svært at sige. Journalisten og mediet har tidligere bragt historier, der har vist sig at holde vand.
Dog er det svært at se, hvorfor Gündogan skulle forlade Cityzens på nuværende tidspunkt. Han får spilletid, er fortsat en vigtig del af truppen, og har kontrakt frem til 2023.
LÆS OGSÅ: Nu reagerer Pjanic på rygter om Barca-exit
I den netop overstående sæson spillede han 3.383 minutter på tværs af 46 kampe for Manchester City. I disse kampe formåede han at bidrage med 17 mål og 5 oplæg. Det vidner om, at han bestemt ikke har problemer med at få spilletid under Pep Guardiola.