Luis F. Rojo, der er journalist hos pålidelige Marca, har rapporteret, at Barcelona har planer om at hente yderligere en forsvarer. Det er derfor ikke blot Eric García, der vil være ny mand i defensiven til sommer.

LÆS OGSÅ: Laporta afslører: Inden for denne periode besluttes Koemans fremtid

Det siges, at Barcelona har et stort ønske om at bringe Matthijs de Ligt til klubben. Desværre for Barca ser det dog ikke ud til, at det er noget, der kan lade sig gøre. Han er nemlig ikke en billig løsning, og Barcas økonomi tillader ikke store indkøb.

Til trods for, at den 21-årige forsvarer siges ikke at være glad i Torino, kan Juventus’ påkrævede pris resultere i, at et skifte bliver umuligt. Desuden har de Ligt selv udtalt, at der endnu ingen kontakt er mellem ham og den catalanske storklub.

I og med, at Barcelona er opmærksomme på, at det kan blive svært at realisere ønsket om de Ligt, har de udset sig et alternativ. Ifølge Luis F. Rojo fra Marca skulle de have udset sig Villarreals Pau Torres som et alternativ til hollænderen fra Juventus.

Pau Torres ses som et alternativ til de Ligt, men efter en glimrende sæson for Villarreal, er hans pris også steget forud for det kommende transfervindue. Af denne grund kan det vise sig at, at han heller ikke bliver helt billig.

Barcelona har allerede en del forsvarer, men siges at være klar til at afhænde flere af dem. Blandt andet er Samuel Umtiti allerede blevet placeret på salgslisten, ligesom Clement Lenglet angiveligt også kan blive solgt, hvis der kommer et godt bud, skriver Rojo.

LÆS OGSÅ: Wijnaldum åbner op om skifte til Barcelona

Både Ronald Araujo og Óscar Mingueza har spillet en glimrende sæson, hvorfor de begge er spillere, som Barcelona sætter sin lid til i den kommende 2021/22-sæson.