Stort set hele sommeren blev Jules Koundé jagtet af FC Barcelona. Til sidst lykkedes det parterne at få et skifte i stand.

Den spanske klub var dog tilsyneladende ikke helt sikre, at de ville have succes med at få hentet Jules Koundé til Camp Nou denne sommer.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Asensio – på én betingelse

Af denne grund havde de også valgt at udse sig et alternativ til den franske forsvarer, de endte med at købe for 50 millioner euro af Sevilla.

Ifølge transferekspert Fabrizio Romano havde Barcelona nemlig rettet deres blik mod Arsenal-forsvarer William Saliba, som havde været det foretrukne alternativ til franskmanden.

Den 21-årige franskmand har formået at imponere i de seneste sæsoner, og har kontrakt med Arsenal frem til juni 2024.

LÆS OGSÅ: Storklub føler sig ikke respekteret af Erling Haaland

Denne sommer blev han sat i forbindelse med op til flere klubber, men han endte dog med at blive i Arsenal, som ønsker at holde på ham, da de ser ham som en vital del af truppen.