FC Barcelona kan risikere at gå konkurs, hvis ikke storklubben i løbet af få dage får overbevist spillerne om, at de skal gå ned i løn.

LÆS OGSÅ: Neto har bedre statistik end Ter Stegen

De skal helt konkret have skåret lønomkostningerne med 190 millioner euro – svarende til 1,4 mia. kr. – inden torsdag i næste uge.

Det skriver mediet RAC1.

De skriver ligelegedes, at de første forhandlinger mellem klubledelsen og spillerne bliver afholdt fredag.

RAC1 har erfaret, at Barcelona senest torsdag skal have planlagt budgettet for den kommende sæson, og det bliver derfor afgørende, at spillerne acceptere at gå ned i løn.

Hvis klubben ikke får dette til at ske, kan de risikere at blive erklæret konkurs.

Lægger ikke skjul på problemet

Den konstituerede Barcelona-præsident, Carles Tusquets, har da heller ikke lagt skjul på, at klubben er blevet mødt at store økonomiske udfordringer.

Det sagde han i et pressemøde tidligere i denne uge.

LÆS OGSÅ: Maradona: De har ikke behandlet ham ordenligt

“Den største bekymring er klubbens økonomi. Pandemien har ramt Barcelona særligt hårdt. Klubben er afhængig af turisme, og nu er al den indtægt tabt.”

Barcelona præsenterede tidligere i oktober et underskud på 721,7 millioner kroner.