Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona er på udkig efter en afløser for Sergio Busquets. Det har nu fået dem til at kigge i retning af Valencia.

Den 34-årige Sergio Busquets står uden kontrakt efter denne sæson. Derfor kan han forlade Barcelona på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Nyt om Andreas Christensens skade: Her forventes han retur

Meget tyder på, at han har planer om at udnytte dette. Han har nemlig længe været kædet sammen med et skifte til MLS-klubben Inter Miami, der delvist er ejet af David Beckham.

Da den mangeårige klubveteran forlader Barcelona, er den catalanske klub nødt til at finde en passende afløser.

Dette har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere. Og nu er endnu en spiller blevet tilføjet til den lange liste.

Mundo Deportivo skriver nemlig, at Barcelona er begyndt at kigge i retning af Valencia, hvor den 22-årige Hugo Guillamon løber rundt.

LÆS OGSÅ: Engelsk storklub vil hente Neymar

Den 22-årige midtbanespiller har en frikøbsklausul på 50 millioner euro, hvilket er svarende til omtrent 370 millioner danske kroner.

author avatar
Nicolai Busekist