FC Barcelona langer ud efter klubbens egne fans, efter den behandling, som Ronald Koeman blev udsat for, da han forlod Camp Nou efter El Clasico.

Det var ikke FC Barcelona, der trak det længste strå i opgøret mod Real Madrid i den første El Clasico i denne sæson. Her endte de nemlig med at måtte forlade banen med et nederlag på 1-2 til rivalerne fra Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Harry Maguire undskylder efter Liverpool-nederlag

Det betød også, at Ronald Koeman for tredje gang i sin tid som Barcelona tabte det store rialopgør. For hollænderen var det sandsynligvis slemt nok, men alligevel var hans dårlige søndag ikke overstået, da han forlod stadion.

Her blev han nemlig mødt af en stor gruppe fans, der bestemt ikke var tilbageholdende med at udtrykke deres utilfredshed efter nederlaget.

De lod deres meget tydelig frustrationer gå ud over den hollandske træner, da de gik til angreb på hans bil, da han forsøgte at køre væk fra Camp Nou. Derudover blev han mødt af en masse tilråb fra de vrede fans.

Det har FC Barcelona ikke i sinde at acceptere, og derfor har de valg at udsende en meddelelse til klubbens fans. Heri gør de det klart, at de mener, at det er ‘kujonagtigt’, og at de vil træffe diverse foranstaltninger for at sikre, at det ikke sker igen.

“FC Barcelona fordømmer de voldelige og kujonagtige handlinger, som vores træner blev udsat for, da han forlod Camp Nou. Klubben vil træffe sikkerheds- og disciplinære foranstaltninger for at sikre, at sådanne beklagelige hændelser ikke gentager sig,” skriver de på Twitter.

LÆS OGSÅ: Koeman taler ud efter El Clasico-nederlag

I videoen herunder kan du se, hvordan det så ud, da Ronald Koeman forsøgte at forlade Camp Nou efter opgøret mod Real Madrid søndag aften.