FC Barcelona er en af flere europæiske storklubber, der viser stor interesse for den 21-årige Benfica-profil Enzo Fernandez.

Barcelona har meldt sig ind i kampen om at hente Benfica-profilen Enzo Fernandez. De er dog ikke ene om interessen, da han er på radaren i flere europæiske klubber. Det skriver Fichajes.

LÆS OGSÅ: Lewandowski taler ud om omtalt gestikulering

Blandt andet skulle Manchester United være meget ivrige efter at hente ham. Det forventes dog ikke, at et salg bliver aktuelt, før til sommer.

Den blot 21-årige midtbanespiller har været en vigtig spiller for Benfica i denne sæson. Han har scoret et enkelt mål og bidraget med to oplæg, ligesom han har skabt otte store chancer.

Den 21-årige profil har kontrakt med Benfica frem til juni 2027. Det forventes derfor, at den portugisiske klub kommer til at kræve en stor sum penge for ham til sommer.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente ung Dortmund-stjerne

Faktisk lyder det, at de forventer at få mellem 50 og 70 millioner for den unge argentiner. Det svarer til mellem 370 millioner og 520 millioner kroner.

author avatar
Nicolai Busekist