FC Barcelona har angiveligt meldt sig ind i jagten på PSG-stjernen Kylian Mbappé, der er toptransfermål for Real Madrid

Ifølge catalanske Sport er Kylian Mbappé en spiller, der har fanget FC Barcelonas interesse, da han kan hentes på en fri transfer næste sommer. Den 22-årige har endnu ikke forlænget sin kontrakt med PSG, og rygterne siger, at han har blikket rettet mod Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Tre storklubber kæmper om Real Madrid-profil

På relativt kort tid er det lykkedes Mbappé at etablere sig som en af de bedste spillere i verden. Især efter sit skifte til PSG, har han skabt et navn for sig selv, og i løbet af de seneste år har han blot slået sin værdi fast, da han er blevet en vital spiller for den franske storklub.

Hidtil er det blevet til 179 kampe for PSG, hvori han har bidraget med 136 mål og 65 oplæg. Meget ser dog ud til, at Ligue 1-klubben mister den 22-årige stjerne, da hans kontrakt udløber næste sommer. Det har skabt interesse hos flere store klubber, herunder både Real Madrid og Barcelona.

Real Madrid har vist stor interesse i at hente den franske angriber, og forsøgte også at hente ham helt frem til Deadline Day denne sommer. PSG var dog ikke villige til at give slip på ham, selvom der kom bud i milliardklassen. Den franske klub håber angiveligt fortsat på at kunne forlænge med Mbappé.

Meget ser dog ud til, at Mbappé har besluttet at lade sin kontrakt udløbe, så han kan skifte klub. Derfor håber Los Blancos på, at de kan hente ham næste sommer, men ifølge Sport kan de forvente konkurrence fra deres rivaler fra Barcelona.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona har kontaktet potentiel Koeman-afløser

Interessen fra Barcelona giver god mening, da deres offensiv er blevet svækket, efter at have sagt farvel til både Lionel Messi og Antoine Griezmann. Efter sigende er det et tomrum, de vil forsøge at udfylde, ved at hente Kylian Mbappé næste sommer.