Tirsdag aften måtte Andreas Christensen lade sig udskifte i opgøret mod Inter, hvor han pådrog sig en skade.

Nu har FC Barcelona meldt ud af, det den danske forsvarsspiller har pådraget sig et forstuvet ledbånd i sin ankel.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub kunne have hentet Erling Haaland for 5 millioner

Det lyder desuden, at han vil blive undersøgt nærmere i løbet af onsdagen. Her vil man derfor få svar på, hvornår han kan være tilbage på banen.

Den danske forsvarer var nødt til at udgå i det 58. minut, hvor man kunne se, at han havde en blodplet på strømpen efter et møde med Henrikh Mkhitaryans støvle.

Skaden kommer blot syv uger forud for Danmarks deltagelse ved VM i Qatar, hvorfor det potentielt kan få betydning for Kasper Hjulmand og co.

LÆS OGSÅ: Har sluttet fred: Messi-comeback nærmer sig

Der vil dog ikke være svar på noget vedr. hans fremtid, før han onsdag er blevet undersøgt. Det forventes, at den spanske klub melder nyt ud om hans skade, og hvor lang tid han forventes ude senere onsdag.