Det er ikke alle Barcelona-spillere, der er glade for at spille under Ronald Koeman. En af dem, der ikke er det, er Matheus Fernandes. Det har han afsløret efter sin første sæson på Camp Nou, hvortil han blev hentet fra Palmeiras.

LÆS OGSÅ: Riqui Puig åbner op: “Jeg havde mange problemer”

Matheus Fernandes, der endnu ikke er blevet officielt præsenteret, har kun fået 17 minutter på banen i denne sæson. De få minutters spilletid fik han i opgøret mod Dynamo Kiev i Champions League.

Derfor har Fernandes tilbragt en stor mængde tid på bænken i denne sæson. Det har han givet udtryk for, at han ikke har forståelse for i et interview med det spanske medie Mundo Deportivo.

Brasilianeren siger endda, at han tror, at Ronald Koeman har noget ‘personligt’ imod ham. I interviewet har han tilmed afsløret, at han har taget en snak med hollandske Ronald Koeman om dette.

“En måned eller lidt mere efter den kamp, og ikke at have spillet igen, gik jeg ind på hans kontor og sagde: ‘Hvorfor har jeg ikke flere muligheder? Spillede jeg dårligt?’, og han sagde ‘Nej, du spillede godt, men jeg kan ikke sætte dig ind, fordi jeg ikke stiller på dig. Du har ikke kvaliteten til at spille for Barca’,” fortalte han i interviewet.

LÆS OGSÅ: Superagent Raiola tilbyder Serie A-stjerne til Barcelona og Juventus

“Jeg fortalte ham, at hvis han ikke sætter mig ind, kan han ikke se, om jeg har kvalitet, og hvis ledelsen signede mig, var det på grund af min kvalitet. Der må være noget andet,” fortsatte han.