FC Barcelona er angiveligt nået til enighed med endnu en offensiv forstærkning. Den catalanske klub skulle nemlig være blevet enige med Alvaro Morata.

Xavi skulle have gjort det klart for Barcelona-ledelsen, at han ønsker at hente Alvaro Morata. Nu melder Catalunya Radio, at han er ét skridt tættere på at få sit ønske opfyldt.

LÆS OGSÅ: Medie: Dembélé indgår forhåndsaftale med storklub

Efter sigende er Barcelona nemlig nået til enighed med Alvaro Morata. Det er dog spilleren, de er blevet enige om vedr. de personlige vilkår. Ifølge det spanske medie nærmer de sig dog også en aftale med Juventus.

Selvom de når til enighed med både spiller og Juventus, er det dog ikke nok. Barcelona skal nemlig også nå til enighed med Atletico Madrid. Den 29-årige Morata er nemlig fortsat ejet af Rojiblancos.

Ifølge den pålidelige journalist Matteo Moretto er det desuden tvivlsomt, at Juventus vil slippe Morata. Den italienske klub skal nemlig først finde en afløser. Dette skulle de angiveligt endnu ikke have gjort.

Hvis Barcelona har planer om at købe Morata, skal de til lommerne. Tidligere har der været forlydender om en pris på 40 millioner euro. Det er svarende til næsten 300 millioner kroner.

Ifølge Catalunya Radio arbejder den catalanske klub dog på en bedre handel. Endvidere skulle Barcelona været overbevist om, at de kan forhandle sig til en lavere pris. Derfor er et køb af Morata tilsyneladende ikke udelukket.

LÆS OGSÅ: Xavi har bedt Barca-ledelse om at hente Juventus-angriber

I denne sæson er det blevet til i alt 23 kampe for Morata i Juventus. I disse kampe har han bidraget med syv mål og tre oplæg.