Flere klubber viser interesse, men angiveligt fører Barcelona og AC Milan kampen om Jesse Lingards underskrift

Der har været stor tvivl om, hvad fremtiden kommer til at byde på for den 28-årige Jesse Lingard. Han har siden sommer været rygtet væk fra Manchester United, og i løbet af de seneste uger har disse rygter blot taget til.

LÆS OGSÅ: Phil Foden forlænger med City: Får stor lønforhøjelse

Tilsyneladende har han adskillige bejlere at vælge mellem, hvis han beslutter sig for, at han vil forlade Manchester United. Ifølge Daily Mail er det dog Barcelona og AC Milan, der fører kampen om Manchester United-spillerens underskrift.

Årsagen til, at der har været stor tvivl om hans fremtid er, at hans nuværende kontrakt med De Røde Djævle udløber til sommer. Hvis han ikke indgår en ny kontrakt med den engelske klub, kan han derfor forlade Old Trafford på en fri transfer.

Dette har resulteret i, at der er flere klubber, der viser interesse for midtbanespilleren. Flere af dem er desuden åbne for at tilbyde ham en kontrakt til sommer, men skal man tro Daily Mail, er der størst chance for, at han ender i enten Barcelona eller AC Milan.

Det vides ikke, hvad spilleren selv ønsker. Hans spilletid under Ole Gunnar Solskjær har dog været forholdsvis minimal, hvorfor han potentiel kan søge væk fra Manchester United, for at finde en klub, hvor han kan få mere regelmæssig spilletid.

LÆS OGSÅ: Barca-veteran indkaldes til møde: Fortsat tvivl om hans fremtid

I denne sæson er det kun blevet til 136 minutter på banen fordelt på seks kampe. I disse kampe har han bidraget med to mål og et enkelt oplæg.