FC Barcelona og AC Milan er begge interesserede i at hente Gabriel Martinelli i Arsenal.

FC Barcelona er ikke længere ene om at have et godt øje til Gabriel Martinelli. Ifølge Calciomercatoweb har AC Milan også meldt sig ind i kampen om brasilianeren.

LÆS OGSÅ: Konkurrence til United: Arsenal vil afløse Jesus med Gakpo

Martinelli har spillet fremragende for Arsenal i denne sæson, hvor han har bidraget med fem mål og to oplæg i 14 kampe i Premier League.

Han har spillet en stor rolle i, at Gunners i skrivende stund befinder sig i toppen af tabellen.

Alligevel er der forlydender om, at han kan forlade klubben. Det skyldes, at han har kontraktudløb i sommeren 2024, og en forlængelse er ikke i sigte.

Det betyder, at den engelske klub kan føle sig tvunget til at sælge ham til sommer. Arsenal ønsker nemlig ikke at miste ham på en fri transfer i 2024.

LÆS OGSÅ: Avis: Juventus vil hente Toni Kroos

AC Milan har rettet blikket mod Martinelli, da de anser ham som værende en ideel afløser for Rafael Leao.

author avatar
Nicolai Busekist