FC Barcelona og Real Madrid kæmper om at sikre sig den 19-årige Javi Guerra Moreno, der er på kontrakt i Valencia.

Sidste sommer kæmpede Real Madrid og FC Barcelona om at hente Pablo Torre fra Racing Santander. Denne kamp endte den catalanske klub med at vinde.

LÆS OGSÅ: Messi taler ud om hændelse mellem ham og Lewandowski

Nu er der lagt i ovnen til endnu en transferkamp mellem de to spanske storklubber, da de ifølge Marca begge har rettet blikket mod den 19-årige Javi Guerra Moreno.

Han blev hentet til Valencia fra Villarreal i 2019, hvor han blev integreret på deres akademi. Siden da har han stille og roligt arbejdet sig op i graderne.

I 2023 står han dog uden kontrakt med Valencia, hvilket har resulteret i, at flere klubber har rettet blikket mod ham.

Valencia ser gerne, at han bliver i klubben, da de mener, at han kan blive en fast del af deres førstehold på sigt. Ifølge Marca er der dog tvivl om, hvorvidt han ønsker dette.

LÆS OGSÅ: Kun 5 spillere betragtes som ‘urørlige’ af Barcelona

I og med, at han sandsynligvis kommer til at kunne vælge mellem Real Madrid og Barcelona til sommer, er det utænkeligt, at han beslutter sig for at blive i Valencia.