Intet tyder på, at Hector Bellerin har en fremtid i FC Barcelona. Klubben er nemlig aktivt på udkig efter en passende afløser.

Barcelonas jagt efter en passende afløser for Hector Bellerin, har fået dem til at kigge i retning af Lyon. Den spanske klub skulle nemlig have et godt øje til den 19-årige Malo Gusto.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel kan være på vej væk

Ifølge Fichajes er han havnet på listen over potentielle kandidater, som kan hentes ind til at forstærke Barcelonas højre back.

Den 19-årige franskmand har fået spilletid i 13 kampe i Ligue 1 i denne sæson. I disse kampe har han bidraget med et enkelt oplæg.

Hans nuværende kontrakt med Lyon løber frem til juni 2024. Et salg næste år kan derfor komme på tale, da den franske klub ellers risikerer at miste ham på en fri transfer.

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 15 millioner euro, hvilket svarer til omtrent 111 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Jorginho stiller vildt krav til Chelsea

Foruden den unge Malo, holder Barcelona angiveligt også øje med Diego Dalot, Juan Foyth og Arnau Martinez.

author avatar
Nicolai Busekist