FC Barcelona er på jagt efter en afløser for Gerard Piqué. Det har fået dem til at se i retning af Bundesligaen.

Gerard Piqué har trukket sig tilbage fra professionel fodbold. Derfor er FC Barcelona på udkig efter en passende afløser for den mangeårige forsvarsgeneral.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel kan være på vej væk

Det har naturligvis medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere. Blandt andet har der været forlydender om, at de vil hente Inigo Martinez.

Nu lyder det dog, at de også har et godt øje til RB Leipzig-forsvarer Josko Gvardiol, som klubbens sportslige ledelse skulle anse som en god afløser. Det skriver Fichajes.

Den unge kroatiske forsvarer har tiltrukket sig interesse fra flere af de største klubber i Europa, da han i denne sæson har imponeret i den tyske Bundesliga.

LÆS OGSÅ: Barca vil have Andreas Christensen til at indtage ny rolle

Ifølge Fichajes er han også på radaren i Chelsea, som også siges at gøre sig tanker om at afgive et bud på Gvardiol, der har kontrakt frem til juni 2027.

author avatar
Nicolai Busekist