FC Barcelona er på jagt efter en afløser til Sergino Dest, som de forventer at sælge i januar. I denne forbindelse har de udset sig Djibril Sidibe.

FC Barcelona er på markedet efter en ny højreback. Det er de, da de forventer at sælge Sergino Dest i det kommende transfervindue. Derudover er de også klar til at sælge Oscar Mingueza, hvis det rette bud kommer.

LÆS OGSÅ: Rangnick bekræfter: Manchester United-profil vil væk

Flere spanske medier skriver, at den catalanske klub er villige til at give slip på begge spillere. Det kræver dog, at der kommer bud, som de er klar til at acceptere.

Og nu skriver catalanske El Nacional, at Barcelona allerede har udset sig tre potentielle transfermål som afløsere: Chelseas Cesar Azpilicueta, Ajax’ Noussair Mazraoui og AS Monacos Djibril Sidibe.

Fælles for alle tre er, at de er trådt ind i det sidste år af deres kontrakter, og derfor kan skifte til Barcelona på en fri transfer til sommer. Det er dog ikke sikkert, at et skifte til Barcelona ligger i kortene for dem.

Chelsea har bl.a. ikke tænkt sig at give slip på Azpilicueta uden kamp, da de arbejder på en ny kontrakt til ham. Mazraoui er også en populær kandidat på Camp Nou, men han er en eftertragtet spiller, der sandsynligvis kommer til at have tilbud fra flere klubber.

På det seneste er Monacos Sidibe også dukket op på radaren i den catalanske klub. Den 29-årige franskmand har været på radaren i Real Madrid tidligere, men er også en spiller, som Barcelona har holdt øje med i et stykke tid.

Foruden at være en erfaren spiller, kan Sidibe også bidrage med fysisk styrke, som er en mangelvare hos blandt andet Sergino Dest. Ydermere har han også evnerne til at kunne bidrage i begge ender af banen.

El Nacional skriver, at den franske forsvarer er fristet af et skifte til Barcelona. Derfor skulle han angiveligt have bedt sin agent om at starte forhandlinger med den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Pochettino vil snuppe Serie A-forsvarer for næsen af Barcelona

Mediet skriver dog også, at det fortsat er Chelsea-stjernen Azpilicueta, der er den højeste prioritet i Barcelona. Bliver det ikke muligt at hente ham til Barcelona, vil de potentielt overveje at skifte fokus til Sidibe.