FC Barcelona har længe været sat i forbindelse med Robert Lewandowski, som skulle være deres primære transfermål for det kommende transfervindue.

Den spanske klub ved dog, at det bestemt ikke er sikkert, at Bayern München giver den polske angriber lov til at rejse før tid. Han har nemlig kontrakt med klubben frem til næste sommer.

– LÆS OGSÅ: PL-storklub melder sig ind i kampen om Christian Eriksen

Ifølge SPORT har det medført, at Barcelona nu overvejer Villarreal-angriber Gerard Moreno som alternativ, hvis den catalanske klub ikke har succes med at hente Robert Lewandowski til Camp Nou.

Til trods for, at det fortsat er Lewandowski, der er det absolutte toptransfermål for den catalanske klub, er de også begyndt at arbejde på andre muligheder.

I denne forbindelse er der flere spillere, der er blevet nævnt som potentielle alternativer for polakken, og den seneste, der er blevet tilføjet til denne liste, er 30-årige Gerard Moreno.

Barcelonas dårlige økonomi betyder, at de ikke har det store budget at købe ind for i det kommende transfervindue. Men en ny angriber er dog noget, de er villige til at investere i.

Moreno skrev under på en ny kontrakt med Villarreal sidste år, som løber helt frem til 2027. I denne kontrakt er der også blevet indskrevet en frikøbsklausul på hele 100 millioner euro.

– LÆS OGSÅ: Liverpool afviser bud på Sadio Mané

På trods af dette, er Villarreal dog klar til at sælge ham for ned mod 40 millioner euro, lyder det fra SPORT. Det er det samme beløb, som Barcelona skulle være klar til at betale for Lewandowski denne sommer.