Den økonomiske situation i FC Barcelona gør, at de har begrænsede muligheder for at foretage indkøb til sommer.

FC Barcelona er fortsat hårdt ramt på økonomien, hvorfor det bliver vanskeligt for den catalanske storklub at hente nye spillere til Camp Nou til sommer.

LÆS OGSÅ: Barcelona-ledelsen er rasende på De Jong

Derfor har de planer om at fokusere på spillere, der står uden kontrakt. Dermed er de sikre på at kunne hente dem, uden at skulle betale for det.

Dette har naturligvis medført, at Barcelona er blevet kædet sammen med en længere række af spillere, der til sommer står uden kontrakt.

En af dem, de er blevet kædet sammen med, er den 30-årige Wilfried Zaha, der i denne sæson tørner ud for Crystal Palace i Premier League.

Hans kontrakt udløber nemlig efter denne sæson, hvorfor han kan hentes på en fri transfer, hvilket har fået Barcelona til at overveje at hente ham, skriver SPORT.

LÆS OGSÅ: To engelske klubber vil leje Joao Felix

Tidligere er det kommet frem, at Zaha ikke har planer om at forlænge sit ophold på Selhurst Park, hvorfor han kan hentes til Barcelona som backup for Robert Lewandowski.

author avatar
Nicolai Busekist