Efter at have beskyldt ham for ‘afpresning’, har Barcelona-præsident Joan Laporta nu udtalt, at han håber, at Dembélé vil forlænge.

Dembélé står uden kontrakt til sommer, og Barcelona har længe forsøgt at få hans fremtid klargjort. Det førte til, at de i januar bad franskmanden forlade klubben, hvis han ikke ville forlænge.

LÆS OGSÅ: Kylian Mbappé giver hint om fremtiden

På dette tidspunkt sagde Barcelona-præsident Joan Laporta, at Dembélés måde at håndtere kontraksituationen ville gøre det ‘sværere for ham at spille’.

Efter at være blevet droppet i to kampe og at have tilbragt en tredje på bænken, har Dembélé været tilbage på banen i de sidste to La Liga-kampe.

Søndag viste Dembélé, hvorfor han er en meget eftertragtet spiller. Det lykkedes nemlig den franske stjerne at bidrage med både et mål og to oplæg i 4-0-sejren over Athletic Club.

Hvad der gør dette endnu mere imponerende er, at han først blev sendt på banen af Barcelona-træner Xavi i det 67. minut. På blot 20 minutter bidrog han derfor med et mål og to oplæg.

“Dembélé kender vores tilbud og ved, at vi altid har ønsket, at han skulle blive. Vi håber, at han vil overveje det igen i slutningen af sæsonen,” sagde Laporta efter kampen ifølge France24.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona forhandler med Milan-stjerne

“I fodbold kan man aldrig udelukke noget. Se: han kunne ikke spille, og nu spiller han, og han spiller godt. Men hans kontraktforlængelse afhænger ikke af mig.”