Barcelona-præsident Joan Laporta kommer med en hentydning til, at Lionel Messi kan vende retur til klubben næste år.

I de seneste måneder har der været en del spekulationer om, hvorvidt Lionel Messi har planer om at vende retur til FC Barcelona, når hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber.

LÆS OGSÅ: Ronaldo med voldsom kritik af Manchester United

Barcelona-præsident Joan Laporta har for nylig udtalt sig om hans potentielle tilbagevenden, hvor han slog fast, at den catalanske klub altid vil være hans hjem.

“Messi ved, at han i Barca vil være hjemme. Men jeg vil ikke tale om Messi, da han spiller for PSG,” sagde Laporta til SPORT.

“Jeg vil kun sige, at han er den bedste spiller i Barcelonas historie.”

Lionel Messis kontrakt med PSG udløber til sommer, og det står ham derfor frit for at forlade den franske storklub.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona har ny aftale med Alejandro Balde på plads

Dette har ført til et hav af spekulationer om, hvorvidt den argentinske stjerne overvejer at vende retur til Camp Nou efter denne sæson.