FC Barcelona har endnu ikke sikret kontraktforlængelser med hverken Ansu Fati eller Pedri. Det er til trods for, at de begge står uden kontrakt næste sommer, hvis ikke deres kontrakter forlænges.

LÆS OGSÅ: Medie: Ole Gunnar Solskjær vil give fem spillere lønforhøjelse

Alligevel er det ikke noget, der vil være en prioritet for Barcelona i dette transfervindue. Ifølge den anerkendte transferekspert Fabrizio Romano vil de ikke prioritere det, før transfervinduet er lukket i. Derfor vil forhandlingerne først igangsættes, når sommeren er slut.

Den catalanske storklub vil naturligvis gerne sikre, at de forlænger med begge spillere. Derfor er de også villige til at tilbyde dem både lønforhøjelse og lange kontrakter.

Det er dog endnu uklart, hvordan Camp Nou-klubben har intentioner om at opnå dette. Deres finansielle situation er nemlig ikke ligefrem fremragende. Tværtimod har deres gæld rundet 10 milliarder kroner, hvorfor de ikke er godt stillet økonomisk set.

Et bevis på, at økonomien i klubben ikke er god er, at Gerard Piqué har været nødt til at acceptere en markant lønnedgang, da det ellers ikke havde været muligt at registrere Memphis Depay og Eric García. Uden Piqués store kærlighed til klubben, havde der derfor ikke være nogen Depay eller García på banen.

Ikke nok med det, så har de også været nødt til at tage afsked med Lionel Messi denne sommer. Dette var også som følge af den finansielle situation, da de ikke havde råd til at tilbyde ham en forlængelse. Heller ikke selvom den argentinske stjerne tilbød at halvere sin løn forud for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Braithwaite er utilfreds med Barcelonas behandling: Kræver lønforhøjelse

Såfremt Barcelona skal gøre sig forhåbninger om at forlænge med Fati og Pedri, er de derfor nødt til at skille sig af med noget af truppens dødvægt først.