FC Barcelona-profilen er ikke tilfreds med sin situation i klubben, hvilket kan få ham til at søge videre.

Tilsyneladende er det ikke alle spillere, der er lige tilfredse i FC Barcelona. Flere spillere siges nemlig at overveje at søge nye græsgange.

LÆS OGSÅ: United kædes sammen med Bundesliga-profil som Ronaldo-afløser

Blandt andet har der for nylig været forlydender om, at den unge Ansu Fati skulle have blikket rettet mod en ny klub, da han er utilfreds med mængden af spilletid.

Det samme siges at gøre sig gældende for Ferran Torres, der også er faldet ned i hierarkiet under Xavi. Og nu har Memphis Depay også tilsluttet sig koret.

Den spanske avis SPORT skriver, at han er blevet ‘træt af’, at han ikke får mere spilletid i Barcelona, da han mener, at han er i bedre form, end flere af hans holdkammerater, der får minutter under Xavi.

Det faktum, at han ikke er tilfreds i klubben, kan medføre, at han beslutter at søge væk fra Barcelona allerede i vinterens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Kylian Mbappé vil have Barca-stjerne til PSG

Den hollandske angriber har kontrakt med Barcelona frem til juni, hvor han kan skifte på en fri transfer, men den manglende spilletid kan potentielt få ham til at acceptere et tilbud allerede i januar.