Barcelona følte sig i den grad snydt i Copa del Rey-kampen mod Sevilla. Det kom på baggrund af, at Jordi Alba blev revet omkuld i feltet. Det skulle dog være uden for feltet ifølge dommeren, hvorfor han dømte frispark.

LÆS OGSÅ: Han er træt af situationen: Nu vil Messi ikke mere

Og dommeren, som sad i VAR-rummet, brød ikke ind, hvilket Koeman var meget rasende over efter kampen.

Der er dog nu opstået en ny episode. Det fandt sted i kampen mod Deportivo Alavés i La Liga, hvor Messi endte med at få sin scoring annulleret, da man dømte offside på Griezmann.

Det var en kendelse, som tv-billederne ikke kunne dokumentere på en overbevisende måde.

Guillermo Amor er dog nu kommet med en officiel udmelding angående det annullerede mål.

“Der var mål. Der er ikke offside. Det var et legalt mål. Det er vi alle enige om i klubben. Der er ærgerligt, at vi alle stadig taler om dette redskab. Hvis VAR fungerer, så er det en hjælp, men det er ikke et godt tegn, at VAR skaber så meget polemik. Det skaber megen tvivl og forvirring i mange situationer. Nogle bliver undersøgt, andre gør ikke,” siger han ifølge AS.

Han bakker dermed Ronald Koeman op med sine udtalelser, som efter kampen forsøgte at sætte nogle ord på situationen, dog med stor forsigtighed, da han ikke ønsker at komme i problemer.

LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale

“VAR bør være som en lup, når man fløjter sådan en offside. Det er et legalt mål, men jeg vil ikke rode mig ud i flere forklaringer, for jeg ønsker ikke problemer.”