På det seneste har der været forlydender om, at Barcelona kan sælge ham, men det sker kun på én betingelse.
Ansu Fati har ikke fået meget spilletid under Xavi i denne sæson, hvilket har medført, at der er opstået rygter om, at han kan blive solgt til sommer.
LÆS OGSÅ: Afviser rygte: Storklub ikke interesseret i Barca-stjerne
Rygterne om dette, har resulteret i, at flere klubber er begyndt at vise interesse for den 20-årige stjerne.
Blandt andet har klubber som Manchester United, Arsenal og Bayern München været nævnt som potentielle destinationer. Dog er det blevet afvist, at den tyske klub skulle være interesseret.
Selvom han tilbringer en stor del af sin tid på bænken, har Barcelona alligevel ikke den store interesse i at sælge ham.
LÆS OGSÅ: Chelsea har udset potentiel Potter-afløser
Det eneste, der kan få dem til at sælge ham er, hvis han selv givet udtryk for, at han vil væk, skriver SPORT. Gør han ikke det, vil Barcelona ikke gøre noget aktivt for at sælge ham.