FC Barcelona havde droppet at hente stjernen, men har nu ændret mening, da han igen er på radaren.

Sergio Busquets forventes at forlade FC Barcelona til sommer. Derfor er den catalanske klub på jagt efter en passende afløser.

LÆS OGSÅ: Xavi afslører forventninger til transfervindue

Det har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere. Det er dog endnu ikke lykkedes klubben at nå til enighed med en kandidat.

En af dem, de har været kædet sammen med, er Chelsea-stjernen Jorginho. Tidligere har der dog været forlydender om, at de havde droppet ham.

Nu skriver spanske SPORT, at de igen har skruet op for interessen i den italienske midtbanespiller, der forventes at forlade Chelsea til sommer.

Den 31-årige midtbanespiller har nemlig kontraktudløb efter denne sæson, og flere medier har rapporteret, at han ønsker at søge nye græsgange.

LÆS OGSÅ: Helt vildt: Cristiano Ronaldo får vanvittig løn i Al Nassr

Og nu lyder det, at Barcelona potentielt kan blive hans næste destination. Her er de nemlig stadig på jagt efter en afløser for Busquets, som også har kontraktudløb til sommer.