Siden sæsonens afslutning har der været et utal af rygter om, hvorvidt Barcelona ville sælge Sergi Roberto denne sommer. Blandt andet har han været rygtet til Manchester City, da Pep Guardiola er stor fan af ham. Nu ser det dog ud til, at ingen steder skal.

LÆS OGSÅ: Klub vil sikre sig Coutinho med sponsorhjælp

Til trods for, at han i sidste sæson ikke levede op til sit tidligere niveau, er han stadig en vellidt spiller i Barcelona. Nu erfarer spanske Mundo Deportivo, at man har intentioner om at tilbyde Roberto en kontraktforlængelse på to år.

Både den sportslige ledelse og trænerteamet ønsker at beholde Sergi Roberto efter denne sæson. Derfor er han også blevet fjernet fra ledelsens liste over spillere, der skal sælges. Angiveligt har han tidligere været at finde på denne liste.

Hans nuværende aftale med den catalanske klub løber frem til sommeren 2022. Derfor skal han sælges denne sommer, hvis man vil have penge med ham. Desuden er det en god idé at sikre kontraktforlængelsen denne sommer, da han ellers kan blive fristet af en fri transfer.

Mundo Deportivo skriver, at der endnu ikke er blevet afholdt et møde mellem Barcelona og Robertos agent. Derfor er han heller ikke selv blevet præsenteret for et tilbud om forlængelse. Alligevel er det dog planen, at der skal indgås en aftale om forlængelse, lyder det.

LÆS OGSÅ: Barca og Messi enige om forlængelse

Det er endnu uklart, hvorvidt det forventes, at man når til enighed om en kontraktforlængelse denne sommer eller næste år. Det ændrer dog ikke på, at klubbens plan er at forlænge med den 29-årige Sergi Roberto, skriver Mundo Deportivo.