Spanien spillede i går mod Schweiz. I den forbindelse var FC Barcelonas garvede midtbaneprofil Sergio Busquets udtaget. Desværre måtte han dog udgå med en skade i anden halvleg af Nations League-opgøret.

LÆS OGSÅ: Manchester Citys Messi-planer involverer New York City FC

Efter 72 minutter spillet bad Barcelona-midtbanespilleren om at blive skiftet ud, efter at være sendt i græsset og dernæst blive ramt af smerter i sit venstre ben. Han blev erstattet af Koke.

Spanien kom bagud efter 26 minutters spilletid, hvor den schweiziske midtbanespiller Remo Freuler åbnede kampen.

Sergio Ramos havde dog chancen for at udligne stillingen, da han blev tildelt et straffespark kort før en times spilletid, efter en af de schweiziske spillede havde hånd på i feltet. Hans skud blev dog reddet af den schweiziske målmand Yann Sommer.

Ikke nok med det, så havde Real Madrid-kaptajnen igen muligheden for at score, da de blev tildelt endnu et straffespark. Endnu engang var det dog Sommer, der havde mest succes, da han igen reddede Sergio Ramos’ skud.

LÆS OGSÅ: Dembeles fremtid påvirket af nylige præstationer

Det spanske mandskab fik dog et enkelt point med fra kampen som følge af en sen scoring fra Gerard Moreno. Villarreal-angriberen fik sendt bolden i nettet i det 89. minut efter et godt indlæg fra Sergio Reguilon.