Barcelona er meget ivrige efter at forlænge med ham, men det første kontrakttilbud er blevet afvist af Gavi.

Gavi har afvist det første tilbud om kontraktforlængelse fra Barcelona. Det skriver den catalanske sportsavis SPORT.

LÆS OGSÅ: AC og Azpilicueta nærmer sig enighed med samme klub

Avisen skriver, at han har afvist tilbuddet, fordi det ikke lever op til hans økonomiske krav. Det bliver dog ikke meldt ud, hvad han har stillet af krav til klubben.

Gavi ønsker at få en kontrakt og en løn, der afspejler, hvor stor betydning han har for førsteholdet. Og det faktum, at han er fremtiden i klubben.

Ifølge SPORT er den 18-årige Gavi blevet tilbudt betydeligt mindre, end nogle af hans holdkammerater tjener. Dette har også haft betydning for hans beslutning om at afvise tilbuddet.

Dog kan Barcelona stadig føle sig forholdsvis rolige, da den unge midtbanespiller ikke har udvist interesse i et skifte til en anden klub.

Tværtimod er Gavi fortsat interesseret i at forlænge sit ophold på Camp Nou, men han vil stadig have, at den catalanske klub imødekommer hans økonomiske krav.

LÆS OGSÅ: Leeds afviste bud på 484 mio. på Phillips fra Premier League-klub

Hans nuværende kontrakt med Barcelona løber frem til sommeren 2023, hvorfor klubben er meget opsatte på at få hans underskrift på en forlængelse.