Barcelona siges at have tilbudt franske Ousmane Dembélé en ny kontrakt. Kontrakttilbuddet indeholder dog en reduceret løn, end han hidtil har fået.
LÆS OGSÅ: Koeman om sin fremtid: Jeg ved det virkelig ikke
Den 24-årige franskmand har fået regelmæssig spilletid under Ronald Koeman i løbet af denne sæson. Han har fået spilletid i 43 kampe, hvori han har leveret 11 mål og fem oplæg på tværs af alle turneringer.
Hans nuværende kontrakt med den catalanske klub udløber til næste sommer. Allerede nu er der flere klubber, der siges at holde øje med hans situation. Det gør sig blandt andet gældende for Manchester United og Juventus, der siges at holde øje med hans udvikling og situation.
Ifølge det spanske medie Marca har den catalanske klub nu tilbudt franskmanden en ny kontrakt. Som angivet tidligere, er der dog tale om et kontrakttilbud med en reduceret lønpakke. Årsagen til dette er, at Barcelona har et ønske om at trimme lønbudgettet til næste sæson.
Mediet skriver, at Dembélé endnu ikke har truffet nogen beslutning om sin fremtid. Derfor vides det heller ikke, om han er tilfreds med det kontrakttilbud, som Barcelona har smidt på bordet.
LÆS OGSÅ: Officielt: Messi er ikke udtaget til kampen mod Eibar
Ifølge Marca kræver Barcelona, at han accepterer det nye kontrakttilbud. Hvis han besluttet sig for at afvise det, vil det medføre, at han bliver sat på salgslisten i det kommende transfervindue.