FC Barcelona har besluttet ikke at tilbyde Ronald Araujo et forbedret kontrakttilbud, hvilket kan sætte forhandlingerne på pause.

Barcelona har besluttet ikke at give et forbedret kontrakttilbud til Ronald Araujo, efter at have tilbudt ham tre gange hans nuværende løn. Det skriver Cataluyna Radio.

Den eftertragtede forsvarsspiller har angiveligt afvist det oprindelige kontrakttilbud fra Barcelona. Som årsag har han givet, at den tilbudte lønforhøjelse ikke var tilstrækkelig i forhold til hans betydning for holdet.

Han kræver nemlig en løn, der afspejler hans præstationer på banen og betydning for klubben, der ifølge Araujo selv er på niveau med både Pedri og Ansu Fati.

Barcelona er opmærksomme på, at der er mange bejlere til Araujo. Alligevel lyder det, at de er villige til at løbe risikoen ved ikke at tilbyde ham et forbedret kontrakttilbud.

Den catalanske klub har nemlig forhåbninger om, at han i sidste ende vil acceptere det kontrakttilbud, der allerede ligger på hans bord. Der er nemlig chancer for, at han i fremtiden kan få en markant lønforhøjelse.

Hans nuværende kontrakt udløber i 2023, og Manchester United siges at være meget interesserede i ham. De skulle allerede have tilbudt ham en årsløn på 8 mio. euro, som er 2 mio. euro mere, end de 6 mio. euro som Barcelona tilbyder.

Derudover er der også været forlydender om, at Juventus viser interesse for den unge forsvarsspiller. Det virker dog mere sandsynligt, at han beslutter at rejse til Premier League, såfremt han forlader Barcelona.