FC Barcelona har længe været interesseret i Benjamin Pavard, men har nu fundet et alternativ, hvis en aftale med Pavard ikke kan opnås.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona vil styrke sin højreback til sommer. I denne forbindelse har de udset franske Benjamin Pavard.

LÆS OGSÅ: PSG vil hente Mohamed Salah

Den 26-årige franskmand er dog på radaren i flere andre klubber, hvorfor Barcelona er opmærksomme på, at en aftale ikke er en garanti.

Derfor har de udset et alternativ i form af Juan Foyth fra Villarreal. Det skriver den spanske avis SPORT.

Økonomisk er der ikke den store forskel på de to handler. I begge tilfælde estimeres prisen at lyde på omtrent 30 millioner euro, hvilket svarer til cirka 220 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Franck Kessié får ultimatum af Barcelona

Pavards kontrakt udløber i sommeren 2024, hvorfor Bayern München foretrækker at sælge ham til sommer, fremfor at miste ham på en fri transfer næste år, hvilket gør handlen lettere.