FC Barcelona leder efter en permanent afløser for Gerard Piqué. I denne forbindelse har de udset sig 24-årige Lisandro Martinez.

De catalanske giganter ved, at Gerard Piqué er en spiller, der er i sin karrieres efterår. Derfor er de begyndt at lede efter en permanent afløser for den 35-årige klubveteran.

LÆS OGSÅ: Moyes sætter nyt voldsomt prismærke på Rice

I denne forbindelse har de udsat sig den 24-årige Ajax-forsvarer Lisandro Martinez. Ifølge Fichajes planlægger den catalanske klub at hente ham i sommerens transfervindue.

Piqué har ganske vist kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2024, men i en alder af 35 år, trækker han gennemsnittet for truppen godt op.

Der har også været forlydender om, at Xavi ønsker at hente spillere som Jules Koundé til forsvaret, men den 24-årige Martinez ses dog som et mere realistisk bud, da han ikke er nær så dyr.

Ifølge Transfermarkt har Lisandro Martinez en markedsværdi på 32 millioner euro, hvilket er betydeligt mindre, end Jules Koundés markedsværdi på 60 millioner euro.

Derudover har der også været meldinger om, at Barcelona er tæt på at nå til enighed med både Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta, der begge står uden kontrakt til sommer.

LÆS OGSÅ: Leeds afviste bud på 484 mio. på Phillips fra Premier League-klub

De to nuværende Chelsea-forsvarer kan Barcelona derfor hente på en fri transfer, hvilket harmonerer bedre med den økonomiske situation i klubben.

author avatar
Nicolai Busekist