FC Barcelona har udset sig RB Leipzig-spilleren som forstærkning til venstre side af banen.

De catalanske giganter har et godt øje til RB Leipzigs Angelino. Ifølge SPORT har de gjort ham til deres primære transfermål til at styrke venstre side af banen.

LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong indrømmer: Vi mangler han

Den 25-årige spanske spiller har præsteret på højt plan, siden han blev hentet til RB Leipzig fra Manchester City i 2020.

Oprindeligt blev den spanske spiller hentet på en lejeaftale, men skiftet til den tyske klub blev gjort permanent sidste sommer.

På trods af, at han angiveligt trives i det tyske, hvor han også præsterer på banen, ønsker han at vende retur til Spanien.

Ifølge SPORT er det af familiære årsager, at han ønsker at forlade Leipzig til sommer. Og dette skulle have medført, at han er havnet på radaren i Barcelona.

Han har dog kontrakt med RB Leipzig frem til juni 2025. Skal Barcelona gøre alvor af deres interesse, er de derfor nødt til at købe ham fri af hans kontrakt.

Ifølge Transfermarkt har den spanske forsvars- og midtbanespiller en markedsværdi på 30 mio. euro. Bliver han prissat på dette niveau, er det usandsynligt, at Barcelona beslutter at hente ham.

LÆS OGSÅ: Avis: Storklub tæt på aftale med Haaland

Der er nemlig flere andre spillere, der også er på radaren i Barcelona, hvoraf en af dem er den eftertragtede – og dyre – Erling Haaland.