FC Barcelona er klar til at sende flere spillere væk fra klubben i dag. Blandt andet skulle de være åbne for at sende Jordi Alba videre.

Faktisk har der været meldinger om, at den spanske klub allerede er nået til enighed med Inter om en lejeaftale, hvor Barcelona betaler 60% af Jordi Albas løn.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Aubameyang-handel på plads

Det har dog ikke været med Jordi Albas vidende, at den catalanske klub har forhandlet med Inter.

Ifølge AS-journalist Javi Miguel har det ført til, at den 33-årige forsvarer har forklaret Barcelona, at han nægter at forlade klubben denne sommer.

Angiveligt skulle Jordi Alba have holdt et møde med Xavi, der ville have forklaret ham situationen.

Det har han dog nægtet at deltage i, da han er sikker på, at han ikke vil forlade Barcelona denne sommer.

LÆS OGSÅ: Storklub afgiver enormt bud på Milan Skriniar

Efter sigende ved han, at han kan komme til at tilbringe en stor del af sæsonen på bænken, men han ønsker ikke at forlade den catalanske klub.

author avatar
Nicolai Busekist