FC Barcelona er ikke tilfredse med Robert Lewandowskis straf på tre spilledages karantæne.

I sidste kamp forud for VM-pausen blev Robert Lewandowski idømt to gule kort. Det betød, at han måtte forlade banen før tid.

LÆS OGSÅ: Prisen er sat: Dette skal United betale for Gakpo

Efterfølgende er han blevet idømt tre kampes karantæne, da han gestikulerede, efter at være blevet idømt sit andet gule kort.

Straffen blev kort efter appelleret af den catalanske klub, men det er nu blevet afvist af RFEF. De har nemlig stadfæstet, at han skal idømmes tre spilledages karantæne.

Til trods for dette, har Barcelona dog ikke i sinde at give op. De nægter nemlig at acceptere, at han skal have tre dages karantæne.

Flere spanske medier, herunder RAC1, skriver nemlig, at de har appelleret sagen til den internationale sportsdomstol, CAS, som er den øverste instans. 

Såfremt de ikke kan få omstødt karantænen til den polske angriber, står han til at gå glip af opgør mod både Espanyol, Atletico Madrid og Getafe. 

Da polakken er den klare topscorer i den spanske klub, er det et stort tab for Xavi og co., hvis de er tvunget til at klare sig uden ham i tre kampe.

LÆS OGSÅ: Barcelona nedprioriterer Messi: Vil hente denne stjerne

Netop derfor skulle ledelsen i Barcelona have besluttet at appellere sagen, så den kan blive taget op i den internationale sportsdomstol.