FC Barcelona har i sinde at give Ousmane Dembélé en ny kontrakt. Hans nuværende kontrakt står til at udløbe i juni 2024.

Det var tæt på, at Ousmane Dembélé sagde farvel til FC Barcelona denne sommer. Han var kædet sammen med et hav af klubber, men endte med at blive på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Ten Hag om Cristiano: Disse konsekvenser skal det have

Han skrev under på en kort kontrakt, der løber frem til juni 2024. Efter denne sæson har han derfor kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med den spanske klub.

Ikke nok med det, så har han angiveligt fået skrevet en frikøbsklausul på blot 50 millioner euro ind i sin kontrakt, som kan udløses efter denne sæson.

Ifølge Fabrizio Romano arbejder Barcelona dog allerede på en ny kontrakt til ham, da de ønsker at sikre sig mod, at han forlader klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Milan Skriniar kan være på vej til Premier League

Præsident Joan Laporta har for nylig udtalt, at Dembélé er både ‘glad og motiveret’. Derfor føler Barcelona sig overbevist om, at de kan få ham til at skrive under på en ny kontrakt.