FC Barcelona er åbne for at sælge Memphis Depay for 14,8 millioner kroner i januar.
Memphis Depay er raslet ned i hierarkiet under Xavi, efter flere offensive indkøb denne sommer.
LÆS OGSÅ: PSV skruer igen op for prisen på Gakpo
Derfor skulle den hollandske angriber være indstillet på at forlade klubben. Selvom han er kontraktløs fra juli næste år, kan et skifte finde sted allerede i januar.
Et januarskifte vil være godt hjulpet på vej af det faktum, at FC Barcelona er åbne for at sælge ham for 2 millioner euro. Det svarer til 14,8 millioner kroner.
Blandt de interesserede klubber finder man AS Roma, som er i dialog med både Depay og Barcelona om et potentielt skifte.
Hvad der dog kan blive problematisk er, at den 28-årige angriber ikke ønsker at reducere sin løn. Efter sigende kræver han mindst 52 millioner kroner om året.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Milan konkurrerer om Martinelli
Derudover har han endnu ikke besluttet sig for at forlade klubben i januar. Potentielt kan han blive frem til sommer, hvor han kan forhandle sig til en bedre aftale med afsæt i et transferfrit skifte.