FC Barcelona er meget hårdt ramt på økonomien, og håber derfor på at kunne overbevise to stjerner om at gå ned i løn.

Hvis FC Barcelona skal have en chance for at hente nye spillere til sommer, er de nødt til at reducere deres lønudgifter – og her håber de at få hjælp af to stjerner.

Ikke nok med, at de har i sinde at sælge ud af truppen, for at skrabe penge sammen samt gøre plads i lønbudgettet, vil de derfor også have spillere til at gå ned i løn.

Ifølge den spanske avis SPORT ønsker Barcelona, at både Frenkie de Jong og Marc-André ter Stegen går ned i løn, for at hjælpe klubben på det økonomiske punkt.

Fælles for dem begge er, at de er meget velbetalte spillere, hvorfor det kan gøre en stor forskel for økonomien i den catalanske klub, hvis de kan overbevise dem om at reducere deres løn.

Sidste år forsøgt Barcelona også at presse De Jong til at gå ned i løn, men det var han ikke villig til at gøre. Om han er åben for dette til sommer, melder historien fra SPORT intet om.